MPG vs. MEG – forskellen på propylenglykol og etHvad er forskellen på monoethylenglykol (MEG) og Monopropylenglykol (MPG)hylenglykol

Propylenglykol og ethylenglykol bruges begge som grundvæske i køle- og varmebærervæsker. Begge kan blandes med vand, sænke blandingens frysepunkt og hjælpe med at beskytte et anlæg mod frost.

De to glykoltyper er imidlertid ikke ens.

Ethylenglykol, også kaldet MEG, giver normalt de bedste termiske egenskaber og den letteste pumpning. Propylenglykol, også kaldet MPG, vælges især, når lavere giftighed og reduceret risiko ved en eventuel lækage er vigtigere.

Den korrekte løsning afhænger desuden af langt mere end selve glykoltypen. Produktets inhibitorpakke, koncentration, vandkvalitet, driftstemperatur, materialer og udstyrsproducentens krav har afgørende betydning.

Den korte forskel på MPG og MEG

Egenskab	MPG – monopropylenglykol	MEG – monoethylenglykol
Kemisk betegnelse	1,2-propandiol	1,2-ethandiol
Primær fordel	Markant lavere akut giftighed	Bedre termisk ydelse
Viskositet	Højere	Lavere
Pumpemodstand	Typisk højere	Typisk lavere
Varmeoverførsel	God	Normalt bedre
Frostbeskyttelse	Effektiv	Effektiv
Typisk prisniveau	Ofte højere	Ofte lavere
Motorkøling	Kun når producenten tillader det	Meget udbredt
Fødevare- og drikkevareproduktion	Ofte foretrukket ved risiko for kontakt	Normalt ikke førstevalg ved kontaktrisiko
Korrosionsbeskyttelse	Kræver en egnet inhibitorpakke	Kræver en egnet inhibitorpakke

Tabellen viser de generelle forskelle. Den kan ikke bruges som erstatning for produktets tekniske datablad eller udstyrsproducentens krav.

Hvad er MPG?

MPG er en forkortelse for monopropylenglykol. Stoffet kaldes også propylenglykol eller 1,2-propandiol.

Kemisk består MPG af tre kulstofatomer, otte hydrogenatomer og to oxygenatomer. Stoffets kemiske formel er C₃H₈O₂.

MPG er en klar, farveløs og hygroskopisk væske, som kan blandes med vand. I tekniske anlæg anvendes den blandt andet som grundvæske i:

• varmepumpeanlæg
• jordvarme- og køleanlæg
• proceskøling
• HVAC-installationer
• fødevare- og drikkevareproduktion
• medicinalproduktion
• solvarmeanlæg
• indirekte kølesystemer
• andre installationer, hvor lavere giftighed er vigtig

Propylenglykol er væsentligt mindre akut giftig end ethylenglykol. Det er hovedårsagen til, at MPG ofte vælges i systemer, hvor en lækage potentielt kan komme i nærheden af mennesker, dyr, fødevarer eller drikkevand. (CDC Archive)

Det betyder dog ikke, at enhver MPG-baseret varmebærervæske automatisk er egnet til fødevareproduktion. Produktets renhed, inhibitorer, farvestoffer og øvrige bestanddele skal også være godkendt eller accepteret til den konkrete anvendelse.

Hvad er MEG?

MEG er en forkortelse for monoethylenglykol. Stoffet kaldes også ethylenglykol eller 1,2-ethandiol.

Den kemiske formel er C₂H₆O₂.

MEG er ligeledes en klar og farveløs væske, som kan blandes med vand. Den bruges blandt andet i:

• kølervæsker til personbiler
• lastbiler og busser
• entreprenørmaskiner
• stationære motorer
• generatoranlæg
• industrielle kølesystemer
• HVAC-anlæg
• procesvarme og proceskøling
• frostsikringsvæsker

MEG har generelt lavere viskositet end MPG ved samme temperatur og koncentration. Det giver normalt lavere pumpemodstand og bedre varmeoverførsel.

Til gengæld er ethylenglykol giftigt ved indtagelse. Stoffet omdannes i kroppen til metabolitter, der blandt andet kan medføre metabolisk acidose og alvorlig nyrepåvirkning. Ubehandlet forgiftning kan være dødelig. (CDC Archive)

Hvilken glykol flytter bedst varme?

MEG-vandblandinger har normalt bedre samlede varmeoverføringsegenskaber end tilsvarende MPG-vandblandinger.

Det skyldes især, at MEG typisk har:

• lavere dynamisk viskositet
• højere varmeledningsevne
• bedre pumpbarhed ved lave temperaturer
• lavere tryktab ved samme flow og rørdimension

En højere viskositet betyder, at pumpen skal arbejde hårdere for at flytte væsken gennem rør, ventiler og varmevekslere. Det kan reducere flowet, hvis pumpen og anlægget ikke er dimensioneret til væsken.

Forskellen bliver særlig vigtig ved:

• lave driftstemperaturer
• høj glykolkoncentration
• lange rørføringer
• små rørdimensioner
• snævre varmevekslerkanaler
• pumper med begrænset kapacitet

Ved moderate temperaturer og korrekt dimensionering kan MPG stadig fungere effektivt. Man bør derfor ikke automatisk afvise MPG alene på grund af den højere viskositet. Anlæggets hydraulik skal blot beregnes ud fra den valgte væskes faktiske egenskaber.

Glykol transporterer dårligere varme end vand

Rent vand har bedre varmekapacitet og lavere viskositet end både MPG- og MEG-blandinger. Når der tilsættes glykol, forringes væskens varmeoverføringsegenskaber.

Man bør derfor ikke anvende en højere glykolkoncentration end nødvendigt.

En højere koncentration giver typisk:

• bedre frostbeskyttelse ned til et bestemt optimum
• lavere specifik varmekapacitet
• højere viskositet
• større tryktab
• højere pumpeforbrug
• mindre effektiv varmeoverførsel

Den korrekte koncentration er derfor et kompromis mellem frostbeskyttelse og termisk effektivitet.

Frysepunkt og frostsikring

Når glykol blandes med vand, sænkes blandingens frysepunkt. Den præcise frostbeskyttelse afhænger af:

• glykoltypen
• koncentrationen
• om koncentrationen angives efter vægt eller volumen
• inhibitorindholdet
• produktets formulering
• målemetoden

Man bør derfor bruge blandingstabellen for det konkrete produkt og ikke en tilfældig, generel tabel fra internettet.

Som praktisk udgangspunkt ligger mange installationer omkring 30-50 % glykol, men det korrekte niveau skal beregnes ud fra den laveste realistiske væsketemperatur og den nødvendige sikkerhedsmargin.

Et kommercielt koncentrat består heller ikke nødvendigvis af 100 % ren glykol. Eksempelvis beskriver Dow DOWFROST som en formulering med 96 % propylenglykol og fødevareegnede korrosionsinhibitorer, mens DOWTHERM SR-1 indeholder 95,5 % ethylenglykol samt en industriel inhibitorpakke. (Dow)

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

1. koncentratets glykolindhold
2. den mængde koncentrat, der tilsættes anlægget
3. den endelige glykolkoncentration i systemet

Frysepunkt og sprængningsbeskyttelse er ikke det samme

To begreber blandes ofte sammen:

Frysepunkt

Frysepunktet er den temperatur, hvor de første iskrystaller begynder at dannes.

Når en glykolblanding når sit frysepunkt, bliver hele væsken normalt ikke omgående til en massiv isblok. Der dannes først iskrystaller, mens den resterende væske bliver mere koncentreret.

Sprængningsbeskyttelse

Sprængningsbeskyttelse beskriver en lavere temperatur, hvor væsken fortsat forventes at kunne ekspandere uden at sprænge rør og komponenter i et korrekt udformet system.

Et anlæg kan derfor have sprængningsbeskyttelse ved en temperatur, der ligger betydeligt under væskens frysepunkt. Det betyder ikke, at anlægget kan fungere normalt ved denne temperatur. Når der dannes iskrystaller, kan væsken blive vanskelig eller umulig at pumpe.

Ved valg af varmebærervæske skal man derfor normalt dimensionere efter den nødvendige drifts- og frysebeskyttelse, ikke kun efter en oplyst sprængningsgrænse.

MPG er mindre giftigt – men er ikke automatisk fødevaregodkendt

Propylenglykol er anerkendt til bestemte anvendelser i fødevarer efter amerikansk fødevarelovgivning. Den amerikanske bestemmelse 21 CFR 184.1666 beskriver propylenglykol som en direkte fødevareingrediens under fastlagte betingelser. (eCFR)

Det må ikke fortolkes sådan, at enhver teknisk MPG-væske må komme i kontakt med fødevarer.

En færdig varmebærervæske kan indeholde:

• korrosionsinhibitorer
• pH-regulatorer
• farvestoffer
• stabilisatorer
• antiskummidler
• urenheder fra råvaren
• genanvendte råvarer

Hvis væsken skal bruges i en installation med risiko for utilsigtet fødevarekontakt, skal hele produktets formulering og dokumentation være egnet til formålet.

Dow oplyser eksempelvis specifikt, at DOWFROST fremstilles af fødevarekvalitetsråvarer og er beregnet til varmeoverførselssystemer, hvor utilsigtet fødevarekontakt kan forekomme. Det er en egenskab ved det konkrete produkt – ikke ved alle MPG-baserede produkter. (Dow)

Korrosionsbeskyttelsen kommer ikke fra glykolen alene

Ren MPG eller MEG er ikke i sig selv en komplet, langtidsholdbar varmebærer- eller kølevæske.

I et teknisk anlæg kan der blandt andet forekomme:

• stål
• rustfrit stål
• støbejern
• kobber
• messing
• aluminium
• lodninger
• elastomerer
• plastmaterialer

Vand, ilt, temperatur og nedbrydningsprodukter kan skabe korrosion. Glykol kan desuden oxidere over tid og danne organiske syrer, især ved høj temperatur, ilttilførsel eller mangelfuld vedligeholdelse.

En færdigformuleret væske indeholder derfor normalt en inhibitorpakke, som er udviklet til at:

• begrænse korrosion
• stabilisere væskens pH
• beskytte forskellige metaller
• reducere skumdannelse
• forlænge væskens levetid

To produkter baseret på samme glykoltype kan derfor opføre sig meget forskelligt.

Det er ikke tilstrækkeligt at spørge: »Er det MPG eller MEG?« Man skal også spørge:

• Hvilke materialer beskytter produktet?
• Hvilke standarder eller godkendelser opfylder det?
• Hvilket temperaturområde er det beregnet til?
• Hvilken vandkvalitet kræves?
• Hvor længe forventes inhibitorerne at holde?
• Hvordan kontrolleres væsken under drift?

Kan man bruge ren MPG eller MEG?

Ren teknisk glykol bør normalt ikke fyldes direkte på et varme- eller køleanlæg uden en konkret vurdering.

Der er tre væsentlige problemer:

1. Manglende korrosionsinhibitorer

Ren glykol beskytter ikke nødvendigvis systemets metaller tilstrækkeligt.

2. Dårligere termiske egenskaber

Meget høj glykolkoncentration giver høj viskositet og ringere varmeoverførsel.

3. Frysepunktet falder ikke ubegrænset

Den bedste frostbeskyttelse opnås ikke nødvendigvis med 100 % glykol. Glykol og vand skal være blandet i det korrekte forhold.

I de fleste tekniske anlæg bør man derfor vælge enten:

• et inhiberet koncentrat, der blandes med vand efter producentens anvisning, eller
• en færdigblandet varmebærervæske med dokumenteret koncentration og frostbeskyttelse

Hvilken vandkvalitet skal bruges?

Vandet udgør ofte størstedelen af den færdige væske og har derfor stor betydning.

Problemer kan opstå ved højt indhold af:

• klorid
• sulfat
• calcium
• magnesium
• jern
• andre opløste salte

Dårlig vandkvalitet kan medføre:

• udfældninger
• belægninger
• øget korrosion
• reduceret varmeoverførsel
• kortere levetid for inhibitorpakken

Kravene varierer mellem produkter. Følg derfor leverandørens grænseværdier.

Demineraliseret eller på anden måde behandlet vand er ikke automatisk det korrekte valg i alle systemer, men det giver ofte bedre kontrol over blandingens endelige sammensætning. Ved køb af færdigblandet væske har producenten normalt allerede valgt og kontrolleret vandkvaliteten.

MPG eller MEG til en varmepumpe?

Der findes ikke én glykoltype, som er rigtig til alle varmepumper.

MPG vælges ofte i jordvarme-, søvarme- og andre installationer, hvor lavere giftighed prioriteres ved en mulig lækage.

MEG kan være relevant, når:

• producenten foreskriver MEG
• høj varmeoverføring er vigtig
• lave temperaturer stiller store krav til pumpbarheden
• systemet er dimensioneret og godkendt til MEG
• risikoen ved en eventuel lækage kan håndteres forsvarligt

Den endelige beslutning bør baseres på:

1. varmepumpeproducentens krav
2. den laveste væsketemperatur
3. materialerne i hele kredsen
4. lokale miljøkrav
5. nødvendig pumpekapacitet
6. produktets inhibitorpakke

En lavtoksisk MPG-baseret væske kan være et godt valg, men kun hvis anlægget er dimensioneret til dens højere viskositet.

MPG eller MEG til biler?

Langt de fleste almindelige kølervæsker til forbrændingsmotorer er baseret på MEG.

MEG vælges blandt andet på grund af:

• gode varmeoverføringsegenskaber
• lavere viskositet
• lang anvendelseshistorik
• udbredte OEM-godkendelser
• kompatibilitet med etablerede kølesystemdesign

Det er dog ikke tilstrækkeligt at vælge en væske, blot fordi den er MEG-baseret.

Motorkølevæsker kan anvende forskellige inhibitorprincipper, eksempelvis:

• IAT
• OAT
• HOAT
• Si-OAT
• fosfaterede OAT-systemer

Farven er ikke en pålidelig teknisk specifikation. To røde, blå, grønne eller gule kølervæsker kan være kemisk forskellige.

Til biler, lastbiler og motorer skal man vælge en kølervæske, der opfylder den specifikke OEM-godkendelse eller tekniske specifikation, som producenten kræver.

Kan MPG og MEG blandes?

MPG og MEG er blandbare med hinanden og med vand. Det betyder ikke, at to færdige produkter nødvendigvis bør blandes.

En blanding kan give problemer med:

• ukendt frostbeskyttelse
• ukendt viskositet
• ændret varmeoverføring
• uforenelige inhibitorpakker
• reduceret korrosionsbeskyttelse
• mistet OEM-godkendelse
• vanskelig efterfølgende analyse

Hvis forskellige produkter allerede er blevet blandet, bør man ikke alene stole på væskens farve eller en simpel frysepunktmåling.

Det kan være nødvendigt at:

• identificere produkterne
• kontrollere blandingsforholdet
• analysere frostbeskyttelsen
• måle pH
• kontrollere inhibitorreserven
• vurdere materialekompatibiliteten
• udskifte og gennemskylle væsken

Ved motorkøling bør MPG ikke bruges som erstatning eller efterfyldning i et MEG-baseret system, medmindre køretøjs- eller motorproducenten udtrykkeligt accepterer produktet.

Kan forskellige kølervæsker med samme glykoltype blandes?

Ikke nødvendigvis.

To MEG-baserede produkter kan have forskellige inhibitorpakker. Det samme gælder to MPG-baserede produkter.

Blanding kan medføre:

• kortere levetid
• udfældninger
• dårligere beskyttelse af bestemte metaller
• ændret pH
• tab af dokumenteret specifikation

Et produkt bør kun betegnes som kompatibelt med et andet, når dette kan dokumenteres af producenten eller gennem relevant afprøvning.

Hvad betyder koncentrationen for pumpen?

Glykolblandingers viskositet stiger, når:

• glykolkoncentrationen øges
• temperaturen falder

Stigningen er typisk kraftigere for MPG end for MEG.

Det betyder, at en pumpe, der fungerer tilfredsstillende med vand, ikke nødvendigvis leverer det samme flow med en kold glykolblanding.

Ved dimensionering bør man kontrollere:

• dynamisk eller kinematisk viskositet
• densitet
• nødvendigt volumenflow
• tryktab i rør og fittings
• varmevekslerens modstand
• pumpens kurve
• pumpens strømforbrug
• laveste opstartstemperatur

Man bør ikke dimensionere ud fra egenskaberne ved 20 °C, hvis anlægget kan starte ved eksempelvis -15 °C.

Hvilken koncentration skal vælges?

Vælg den laveste koncentration, der giver tilstrækkelig beskyttelse under de værst forventelige driftsforhold.

Fremgangsmåden bør være:

1. Fastlæg den laveste realistiske væsketemperatur.
2. Tilføj en passende sikkerhedsmargin.
3. Brug blandingstabellen for det konkrete produkt.
4. Kontrollér viskositet og pumpbarhed ved minimumstemperaturen.
5. Kontrollér varmeoverføring og pumpekapacitet.
6. Kontrollér materialekompatibilitet og producentkrav.

En udendørs lufttemperatur på -20 °C betyder ikke nødvendigvis, at væsken skal dimensioneres til præcis -20 °C. Den faktiske minimumstemperatur afhænger blandt andet af anlægstype, stilstand, vind, isolering, varmekilde og placering.

Koncentrat eller færdigblandet væske?

Fordele ved koncentrat

• lavere transporteret vandmængde
• mulighed for individuel koncentration
• egnet til store systemvolumener
• mulighed for lokal blanding

Ulemper ved koncentrat

• risiko for forkert blandingsforhold
• krav til egnet blandevand
• risiko for utilstrækkelig omrøring
• større ansvar ved påfyldning og kontrol

Fordele ved færdigblandet væske

• kendt koncentration
• kontrolleret vandkvalitet
• mere ensartet påfyldning
• mindre risiko for blandingsfejl
• dokumenteret frostbeskyttelse fra leverandøren

Ulemper ved færdigblandet væske

• der transporteres mere vand
• mindre fleksibilitet ved ændring af koncentrationen
• kan have højere pris pr. kilogram koncentreret glykol

Færdigblandet væske er ofte hensigtsmæssig ved mindre og mellemstore installationer, hvor korrekt blanding og dokumentation prioriteres.

Hvordan måles glykolkoncentrationen?

Glykolkoncentrationen kan blandt andet vurderes med:

• refraktometer
• densitetsmåling
• laboratorieanalyse
• producentens særlige testudstyr

Et refraktometer skal være egnet til den konkrete glykoltype. En skala til ethylenglykol må ikke automatisk anvendes til propylenglykol.

Målingen kan desuden påvirkes af:

• inhibitorer
• urenheder
• blanding af flere glykoltyper
• andre opløste stoffer
• væskens temperatur
• instrumentets kalibrering

Et refraktometer kan derfor være godt til rutinekontrol, men er ikke altid tilstrækkeligt til at identificere en ukendt eller sammenblandet væske.

Hvordan vedligeholdes en glykolblanding?

En glykolblanding er ikke vedligeholdelsesfri.

Følgende bør kontrolleres efter en plan, der passer til produktet og anlægget:

• væskeniveau
• lækager
• farve og klarhed
• partikler eller bundfald
• koncentration
• frostbeskyttelse
• pH
• inhibitorstatus
• korrosionsprodukter
• væskens driftsalder

Hyppig efterfyldning med vand kan gradvist reducere glykolkoncentrationen. Efterfyldning med koncentrat uden måling kan omvendt gøre blandingen unødigt koncentreret.

Hvis der konstant skal efterfyldes, bør årsagen findes. Et lukket system bør normalt ikke forbruge store mængder væske.

Hvornår bør MPG vælges?

MPG er ofte det bedste udgangspunkt, når:

• lav akut giftighed prioriteres
• en lækage kan komme i nærheden af fødevarer
• væsken bruges i fødevare- eller drikkevareproduktion
• installationen ligger tæt på miljøfølsomme områder
• mennesker eller dyr kan blive eksponeret
• producenten foreskriver MPG
• lidt højere viskositet kan accepteres

Det konkrete produkt skal stadig være godkendt eller dokumenteret til anvendelsen.

Hvornår bør MEG vælges?

MEG er ofte det bedste udgangspunkt, når:

• maksimal termisk effektivitet prioriteres
• lavtemperaturpumpning er kritisk
• anlægget har begrænset pumpekapacitet
• producenten kræver MEG
• der anvendes en bestemt OEM-godkendt motorkølevæske
• systemet er lukket og eksponeringsrisikoen er kontrolleret
• pris og energieffektivitet vægtes højt

MEG skal opbevares og håndteres, så mennesker og dyr ikke kan indtage væsken.

Beslutningsskema

Situation	Normalt udgangspunkt
Almindelig motorkøling	OEM-godkendt, typisk MEG-baseret kølervæske
Fødevareproduktion med mulig utilsigtet kontakt	Dokumenteret MPG-baseret produkt
Jordvarme eller miljøfølsomt område	Ofte MPG, men kontrollér lokale og tekniske krav
Industriel proceskøling med fokus på effektivitet	Ofte MEG
Installation med meget lav opstartstemperatur	Beregn viskositet og pumpekapacitet; MEG har normalt en fordel
Anlæg med risiko for kontakt med mennesker eller dyr	Ofte MPG
Eksisterende system med ukendt væske	Identificér og analysér væsken før efterfyldning
System med OEM-krav	Følg den krævede specifikation frem for en generel MPG/MEG-anbefaling

Ofte stillede spørgsmål

Er MPG bedre end MEG?

Ikke generelt. MPG har lavere akut giftighed, mens MEG normalt giver bedre varmeoverføring og pumpbarhed. Det bedste valg afhænger af anlægget og risikoen ved en lækage.

Er MPG miljøvenligt?

MPG har lavere akut giftighed end MEG, men bør stadig håndteres korrekt. Begrebet »miljøvenligt« er for upræcist til at beskrive en teknisk væske. Miljøpåvirkningen afhænger blandt andet af mængde, koncentration, additiver, iltforbrug ved nedbrydning og lokale forhold.

Er MPG fødevaregodkendt?

Visse kvaliteter af propylenglykol kan anvendes i fødevarer eller fødevarerelaterede systemer. En teknisk MPG-baseret varmebærervæske er dog kun egnet, hvis hele formuleringen og dokumentationen understøtter den konkrete anvendelse.

Er MEG kræftfremkaldende?

Ethylenglykols vigtigste kendte risiko er akut forgiftning ved indtagelse. ATSDR oplyser, at der ikke blev fundet humane studier, som dokumenterer en sammenhæng mellem ethylenglykoleksponering og kræft. Det ændrer ikke ved, at stoffet kan give alvorlig eller dødelig forgiftning. (CDC Archive)

Kan MPG bruges i en bilmotor?

Kun hvis motor- eller køretøjsproducenten tillader den konkrete kølervæske. Man bør ikke erstatte en foreskrevet MEG-baseret kølervæske med MPG alene på grund af lavere giftighed.

Kan man blande MPG og MEG?

Stofferne kan fysisk blandes, men blandingen kan få ukendte tekniske egenskaber og miste godkendelser. Det bør kun ske, når kompatibilitet, koncentration og inhibitorpakker er dokumenteret.

Er kølervæskens farve vigtig?

Farven kan hjælpe med produktidentifikation eller lækagesøgning, men farven er ikke en international teknisk standard. Vælg efter produktnavn, specifikation og godkendelse – ikke efter farven alene.

Skal glykol blandes efter vægt eller volumen?

Følg altid producentens blandingstabel. Vægtprocent og volumenprocent er ikke det samme, fordi glykol og vand har forskellig densitet.

Hvad er forskellen på frostbeskyttelse og sprængningsbeskyttelse?

Frostbeskyttelsen angiver normalt, hvornår iskrystaller begynder at dannes. Sprængningsbeskyttelsen angiver en lavere temperatur, hvor et korrekt system fortsat kan undgå fysisk sprængning. Væsken er ikke nødvendigvis pumpbar ved sprængningsgrænsen.

Kan man bruge mere glykol for en sikkerheds skyld?

For høj koncentration kan give unødigt høj viskositet, dårligere varmeoverføring og større energiforbrug. Brug kun den koncentration, der er nødvendig og godkendt.

Konklusion

Valget mellem MPG og MEG bør ikke træffes ud fra én egenskab.

MEG giver normalt den bedste varmeoverføring, laveste viskositet og letteste pumpning. MPG giver markant lavere akut giftighed og er derfor ofte det foretrukne valg, når en lækage kan medføre kontakt med mennesker, dyr, fødevarer eller miljøfølsomme områder.

Uanset glykoltypen bør man vælge en færdigformuleret og inhiberet væske, der passer til:

• anlæggets materialer
• driftstemperaturen
• den nødvendige frostbeskyttelse
• pumpens kapacitet
• anvendelsesområdet
• udstyrsproducentens specifikationer

Det er den samlede formulering – ikke kun bogstaverne MPG eller MEG – der afgør, om væsken er rigtig til anlægget.

Få hjælp til at vælge den rigtige glykol

Nordisk Kemi ApS hjælper virksomheder med at vælge køle- og varmebærervæsker ud fra anlægstype, temperatur, materialer, miljøkrav og producentens specifikationer.

For at kunne anbefale en løsning har vi normalt brug for:

• anlægstype
• samlet væskevolumen
• laveste og højeste driftstemperatur
• ønsket frostbeskyttelse
• materialer i systemet
• eksisterende væske
• eventuelle OEM- eller myndighedskrav

Kontakt Nordisk Kemi ApS for en konkret vurdering af, om anlægget bør anvende en MPG- eller MEG-baseret væske.